Overdam Planteskoles nyhedsbrev september 2014

Overdam Planteskole

Nyhedsbrev

Vi glemmer ofte at september og oktober er årets bedste plantemåneder. Det er her jordtemperatur, fugtighed og det behagelige vejr passer sammen. Det er også i september vi har Havens Dag, som er en dag hvor planteskolerne giver nogle specielle muligheder og evt. tilbud til haveejere.
I Overdam Planteskole vil vi gerne invitere til Havens Dag – søndag 14. sept. kl. 16.00. Vi har sammensat et rigtig godt program, og som gæstetaler kommer i år Margaret Foverskov fra Dansk Dahlia Selskab. Hun vil fortælle os mere om den spændende og iøjefaldende plante, som Dahlia (Geoginer) er. Indlægget vil vare ca. 20 min. Selve arrangementet hvor vi kommer rundt på hele planteskolen tager 1½-2 timer.

Nye og spændende planter til efterårssæsonen er bl.a. forskellige stauder, et par nye fremtidssorter blandt græsserne (vi har over 150 forskellige slags), en ny blomme (Prunus trailblazer) og meget mere.

Har I lyst til at se flere græsser, så besøg Charlottehaven (Hjørringgade/Strandboulevarden) i Kbh. eller Havneholmen ved Kbh.’s Havn eller se de 700 x 4 meter med blomstrende elefantgræsser ved DONG Energy’s kontor på Lagergårdsvej i Gentofte.

Charlottehaven

Charlottehaven.


Husk at vi også har internetsalg af græsser på www.græsser.dk.

September'14
Overdam.dk
Græsser.dk
Overdam Planteskole, Agiltevej 11, 2970 Hørsholm, 45 86 08 41.